Priser & tilskud


Velkommen til

Vedbæk Begravelser

En værdig afsked

Træffes hele døgnet efter aftale.

Tlf: 22327327

Hjælp til at anmode om begravelseshjælp

 

Det kan være svært for de efterladte, at vide hvilke tilskud de er berettigede til.

Hvis afdøde havde ret til dansk sygesikring, kan der  være mulighed for at få begravelseshjælp fra det offentlige. Afdøde kan have tegnet forsikringer, være medlem af sygeforsikring danmark, en begravelseskasse eller lignende, der også kan hjælpe med at dække nogle af begravelsesomkostningerne.

 

Hos Vedbæk begravelser får de efterladt hjælp  til at anmode om disse tilskud.

Begravelseshjælp fra Udbetaling Danmark

 

Som pårørende kan du få begravelseshjælp, fra Udebetaling Danmark, hvis afdøde har ret til dansk sygesikring og er født før 1. april 1957, eller dør uden at efterlade sig formue, eller er under 18 år.

  • Begravelseshjælpen efter personer, der er født før den 1. april 1957, udgør altid mindst 1.050,00 kr.
  • Formueafhængig begravelseshjælp udgør maksimalt 11.000 kr. (2018):

- Hvis afdøde efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes eller ægtefællernes samlede formue på dagen for dødsfaldet overstiger 36.700 kr. (2018). Er afdødes eller ægtefællernes samlede formue over 47.700 kr. (2018), bortfalder begravelseshjælpen helt.

- Hvis afdøde hverken efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes formue overstiger 18.400 kr. (2018). Er afdødes formue over 29.400 kr. (2018), bortfalder begravelseshjælpen helt.

  • Hvis afdøde er under 18 år (gælder også dødfødt barn), er beløbet fast på 9.200 kr. (2018).

For yderligere information, klik her.

 

Begravelseshjælp fra Sygeforsikring danmark

Hvis afdøde er medlem af Sygeforsikring danmark, gruppe 1 eller 2, bliver der udbetalt begravelseshjælp.

 

Overslag

Vedbæk begravelser udarbejder prisoverslag til samtalen med de efterladte, så de har et overblik over  forventede omkostninger ved begravelsen, inden man indgår aftale om samarbejde.

Nogle omkostninger er først mulige at fastsætte senere i forløbet, f.eks. kirkegård, priser på dødsannonce, mindesamvær o.lign. men dette afstemmes med familien undervejs i forløbet, så der ikke kommer overraskende ekstraregning, efterfølgende begravelsen.

 

Bededamen kan hjælpe bl.a. med

  • Udfyldelse af papirer til anmeldelser o.lign.
  • Forsendelse og kørsel til myndighederne med papirerne
  • Kontakt med kordegn, præst og kirkegård for fastsættelse af højtideligheden
  • Afhentning, iklædning af afdøde og udsyngning
  • Bestilling og koordinereg af udsmykning af kirke og kapel
  • Opsætning og bestilling af dødsannoncer
  • Opsætning og trykning af salmehæfter
  • Bestilling af gravsten eller tilføjelse af navn hos stenhugger
  • Transport af kiste til og fra højtideligheden i rustvogn
  • Transport af urne til kirkegården eller familien
  • Anmodning om begravelseshjælp og tilskud
  • Indhentning af priser på eventuelle udlæg, f.eks. til mindesammenkomst, gravsten o.lign.
  • Min sidste vilje - samtale og gennemgang af muligheder i forbindelse med udfyldelsen af Min Sidste Vilje.

 

Samt individuelle ønsker, der aftales undervej.

Vedbæk Begravelser tilbyder at hjælpe med alle opgaver relateret til bisættelser og begravelser.

Priser

 

Kiste     |     Kr. 5.800

Hvid glat kiste fra Fuglebjerg Kistefabrik - danskproduceret med polstring, pude og dyne samt 6 faste bærehåndtag. Lukkes med kors eller bladskruer.

 

Urne    |     Kr. 600

Biourne fra Nordic Funeral med integreret sænkebånd

 

Rustvognskørsel 20 km    |     Kr. 1.400

Kørsel fra Vedbæk Kirke til Bispebjerg Krematorium. Ofte er der 2 til 3 kørsler pr. handling. 1. kørsel er til opbevaring, 2. kørsel er til kirke, 3. kørsel er til krematorium.

 

Urnetransport    |     Kr. 500

Kørsel med urne fra Bispebjerg Krematorium til Rudersdal Kirkegårdskontor.

 

Blomsterudlægning    |     Kr. 700

Blomsterudlægning og kransetur timepris

 

Ilægning 2 pers.     |     Kr. 1.200

Ilægning og klargøring med ekstramand i eget hjem, på plejehjem eller hospital.

 

Bedemandshonorar    |     Kr. 3.800

Samtale og hjælp med at arrangere bisættelse eller bagravelse. 

 

Derudover kan der være yderligere omkostninger til f.eks. kremering, kirkegård, blomster, gravsten, mindesamvær (gravøl), dødsannonce, salmehæfte, solosang eller solist, alt efter afdødes og familiens ønsker.

 

Familien vælger, hvilke leverandører, der skal levere gravsten, kirke-/kistepynt, dødsannonce, m.v., men Vedbæk Begravelser kan også formidle kontakt til leverandørerne og modtager her ofte en provision fra leverandøren, for at formidle aftalen og for at overtage betalingsrisikoen. I er altid velkomne til at kontakte vedbæk Begravelser for en uforpligtende snak om priser og ydelser.

Vedbæk Begravelser

En værdig afsked

 

Vedbæk Begravelser er etableret 14-02-2014, som et nytænkende alternativ til mere traditionelle begravelsesforretninger.

 

Samtalekontoret ligger diskret i et roligt område, med gode parkeringsforhold og med mulighed for handicapvenlig adgang.

Adresse:

Dronningeengen 18, 2950 Vedbæk


Email:

vedbaek@begravelser.nu


Telefon:

+45 22 327 327


CVR:

35 67 03 78

Copyright © All Rights Reserved