Min Sidste Vilje og Elysium

 

Velkommen til

Vedbæk Begravelser

En værdig afsked

Træffes hele døgnet efter aftale.

Tlf: 22327327

Min Sidste Vilje

 

Gaven til dine efterladte

 

Det eneste vi kan være sikker på her i livet er, at vi skal herfra en dag, men vi ved ikke, hvornår det sker. Det betyder, at ansvaret for at arrangere bisættelse eller begravelse ofte tilfalder dine nærmeste, men ved de hvad du ønsker?

 

Ud over de praktiske forhold omkring bisættelsen eller begravelsen, efterlader man også et digitalt 'fodaftryk', så her skal dine efterladte også beslutte, hvad der skal ske med det.

Skal dine personlige breve og fotos og videooptagelser på PC’en være tilgængelige for dine efterladte eller skal de bare gå tabt? Skal din Facebook profil fortsat påminde dine venner og familie om fødselsdage og mærkedage fremadrettet, når du er død?

 

Min Sidste Vilje er gaven til dine efterladte, der først viser sin værdi, når du er død.

Det virker muligvis grænseoverskridende at skulle tale om hvad man ønsker, der skal ske, når man dør, men det behøver det ikke være. Reelt set er det ikke anderledes end at få lavet testamente, eller livsforsikring. Vi lever ikke evigt, så benyt muligheden for at få inflydelse på hvad der skal ske, når du dør og kontakt Vedbæk Begravelser for at aftale møde omkring udfyldelse af DIN Sidste Vilje.

Elysium Begravelsesopsparing

 

Det er en stor hjælp for de efterladte, når afdøde har lavet en begravelsesopsparing.

 

Elysium Begravelsesopsparing er en opsparingsforening for alle over 18 år, som ønsker at sikre, at der er økonomiske midler til rådighed til egen begravelse/bisættelse.

 

Opsparingen påvirker ikke sociale ydelser eller pension.

 

Pengene kan kun bruges til egne begravelsesomkostninger.

Hvad er Elysium Begravelsesopsparing?

 

Elysium Begravelsesopsparing er en opsparingsforening for alle over 18 år, der ønsker selv at kunne drage omsorg for udgiften til egen begravelse/bisættelse. Foreningen Elysium drives uden kommercielle interesser.

 

Hvordan laver jeg en opsparing?

 

En blanket udfyldes og afleveres efter eget valg hos en bedemandsforretning, der er tilsluttet Elysium Begravelsesopsparing og som er medlem af Brancheforeningen Danske Bedemænd. Tilmeldingsblanketten kan fås hos en bedemandsforretning eller bestilles direkte hos Danske Bedemænd her:

 

Hvor meget skal/kan man indbetale?

 

Medlemskabet er registreret, når 1. indskud har fundet sted. Det skal være på min. 500 kr. Efterfølgende indskud skal være på min. 300 kr.

I alt kan der højst indskydes 35.000 kr. Efter 1. indskud tilsendes medlemsbevis.

 

Har indskuddet indflydelse på øvrig økonomi? Går det ud over min varmehjælp etc. ?

 

NEJ, opsparing i Elysium sker på en spærret konto og holdes udenfor beregning af personlige tillæg fra kommunen (i henhold til pensionslovgivningen), som f.eks. hjemmehjælp, boligsikring og andre offentlige ydelser/tilskud. Der er ikke skattemæssigt fradrag for indskud. I forbindelse med udbetaling indgår beløbet i dødsboet på linje med andre begravelsestilskud. Elysium er godkendt af SKAT samt Erhvervsministeriet.

 

For yderligere information - klik her, eller kontakt Vedbæk Begravelser på e-mail: vedbaek@begravelser.nu

 

Vedbæk Begravelser

En værdig afsked

 

Vedbæk Begravelser er etableret 14-02-2014, som et nytænkende alternativ til mere traditionelle begravelsesforretninger.

 

Samtale kontoret er beliggende diskret i et roligt område, med gode parkeringsforhold og med handicap venlig adgang, efter behov.

Adresse:

Dronningeengen 18, 2950 Vedbæk

 

Email:

vedbaek@begravelser.nu

 

Telefon:

+45 22 327 327

 

CVR:

35 67 03 78

Copyright © All Rights Reserved